På udkig efter en charmerende villa med rummelighed og muligheder? Estate Boligmægleren Tårs præsenterer denne etplans villa, der byder på en perfekt planløsning med lyse rum og praktiske faciliteter. Fra det kreative køkken og den lyse stue til den hyggelige gildesal med brændeovn, finder du potentiale til personlig tilpasning og hygge. Velkommen til dit nye hjem!
Adresse: Højlundsvej 45
9750 Østervrå
Pris: 825.000
Se boligen her - her får du en rigtig fin villa i et plan og med rigtig god planløsning.

Boligen består af et dejligt lyst bryggers med god skabsplads og hævet plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset kommer du til køkkenet med hvide fyldningslåger (2008), og herfra videre til et kombineret alrum og spisestue. I åben forbindelse hermed finder du en dejlig lys stue med stort vinduesparti mod udestuen og haven. Sælger anvender udestuen til et stort udendørs spabad – dette kan eventuelt medfølge ved køb.
Fra spisestuen er der adgang til en stor entré med gæstetoilet og videre til en fordelingsgang, der fører til et stort børneværelse (tidligere opdelt i to), soveværelse og endnu et værelse. Her finder du også husets badeværelse. For enden af fordelingsgangen ligger en hyggelig gildestue med brændeovn samt adgang til to gode, tørre rum. Det ene rum anvendes i dag som soveværelse. Bemærk, at både gildestue og depotrum ifølge BBR udelukkende er registreret som udhus og ikke som beboelse.

Derudover er der flere mindre udhusrum – ideelle til værksted, opbevaring, fryserplads m.v. Her er der gode muligheder for hobbymanden (bemærk dog, at lofthøjden i udhusene er lav).
Til huset hører en dejlig, lukket have med overdækket terrasse, som også kan anvendes som tørreplads m.v. Her er der god plads – både ude og inde – og en bolig, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg i forbindelse med en eventuel yderligere renovering.
Boligens areal: 143m2
Værelser: 4
Grundareal: 1077m2
Ejerudgift pr. måned: 1.158kr.
Er I klar til at opleve boligen? Bestil en personlig fremvisning her.
