Adresse: Gefionsvej 38, 9870 Sindal
Pris: 1.195.000
Stærk rødstensvilla beliggende med kort afstand til indkøb, skole, fritidsfaciliteter, tog mv. Villaen er i et plan og med en dejlig lukket have med udsigt til åbne marker. De 125 m2 bolig byder henholdsvis på en stor stue/spisestue med dejligt lysindfald.
Der er to indgange til denne bolig - enten via bryggerset eller entreen. Vælger du bryggerset, har du skabs-/bordplads med vask lige inden for døren samt plads til vaskemaskinen. Herfra kommer du til fordelingsgangen, hvor du kan vælge at gå ind i køkken-alrummet, hvor der er god spiseplads samt et rigtigt fint, velholdt U-køkken.
Fra alrummet er der en dør til terrassen, så man kan komme tørskoet til den hyggelige overdækkede terrasse.
Går du gennem buen, kommer du ind i den store lyse vinklestue/spisestue, hvor rummet har et dejligt lysindfald og udsigt over haven. Gulvet i stuen er tæppebelagt, og der er rustikloft i hele boligen.
Fra fordelingsgangen kommer du til soveværelset med skabsvæg og et børneværelse. Her finder du også husets badeværelse med både brus og badekar.
Tidligere var der endnu et børneværelse, men dette er nu anvendt som lille dagligstue i forlængelse af alrummet. Der kan dog let etableres et børneværelse igen, hvis man ønsker det.
Du finder carporten ved den nordlige gavl af huset, hvor der er et godt værksted i enden med udgang til en overdækket terrasse. Haven byder på flere hyggelige kroge, og der er den skønneste udsigt over dalen bag huset.
Og for at gøre det hele endnu bedre, har Gefionsvej 38 netop fået ny pris.
Boligens areal: 125 m2
Værelser: 3
Grundareal: 928 m2
Ejerudgift i måneden: 1.326
Bestil en gratis salgsvurdering