MØD PIA THESTRUP

Portræt af lokale Pia Thestrup

Portrætfoto af Pia Thestrup

Hvor længe har du boet i Tårs? Hvad bragte dig til Tårs?

“Vi flyttede til Tårs da jeg var 3 år gammel og min mor bor stadig i huset vi dengang flyttede til. Jeg har altid haft tilknytning til Tårs og har det meste af mit liv været bosat i 9830 Tårs og har altid elsket byen”

Fortæl lidt om dig selv og din hverdag - job, interesser eller familie?

“Til daglig arbejder jeg som ejendomsmægler og har dermed en bred kontakt med folk i lokalområdet og jeg er så heldig at mine 3 drenge er bosat i en radius af 12 km. fra Tårs, så de er også blevet i lokalområdet. I min fritid har hunde, heste og gamle biler altid fyldt en del og gør det til dels stadig.”

Hvad elsker du mest ved Tårs? Hvad holder dig her?

“At folk kender hinanden og at der er alt hvad man har brug for i hverdagen.”

Hvad er en ting, de færreste ved om dig?

“Den er svær - jeg er ikke en med mange hemmeligheder og jeg har vist ikke noget spændende at bidrage med her.”

Hvilken lokal person vil du gerne sige tak til?

“Min mor - Else Christiansen - som stadig i en alder af 82 år ordner min have og sørger for at alt ser pænt og ordentligt ud - hende skylder jeg en kæmpe tak og mine forældres opbakning i mine mange projekter gennem tiden.”