Adresse: Højlundsvej 17, 9750 Østervrå
Pris: 1.395.000
På Højlundsvej finder du denne skønne villa, opført i gule sten. Villaen rummer ikke mindre end 180 m² beboelse og har en yderst funktionel indretning, hvor man føler sig godt modtaget, når man kommer til huset.
Stort bryggers/entré med smukke grå gulvklinker, der passer godt sammen med de hvide elementer og den sorte bordplade. Her er god skabsplads og desuden plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Bryggerset går ud i et med fordelingsgangen, afskærmet af en muret halvmur.
Klinkerne fra bryggerset fortsætter også ind i fordelingsgangen. Herfra er der adgang til de 3 børneværelser, alle af fin størrelse og med faste skabe, samt til det store soveværelse med skabsvæg.
Endelig er der adgang til ikke mindre end to store badeværelser. Det ene har en muret bruseniche samt hvid sanitet og skabselementer samt bordplade med formstøbt håndvask. I det andet badeværelse finder du både en muret bruseniche og et karbad. De smukke klinker, som også er gennemgående i brusenichen, passer flot sammen med de hvide elementer.
I den anden ende af huset finder du køkken-alrummet og den store vinkelstue. Køkkenet er i bøgefacade og rummer rigelig plads til et spisebord, og det står i åben forbindelse med køkken-alrummet og stuen.
En stor vinkelstue med brændeovn, hvor der er plads til både spisestuemøbler og mere bløde møbler. Herfra er der udgang til begge terrasser, hvoraf den ene er stor og sydøstvendt og ligger i åben forbindelse til haven. Den anden terrasse mod vest er overdækket og har en rigtig charmerende indretning.
Udenfor finder du - udover en skøn lukket have - en garage, et værksted, et redskabsrum og et godt brændeskur.
Huset er blevet gennemrenoveret med nyere vinduer/døre, og taget og træværket står i god stand.
Højlundsvej 17 er et rigtig lækkert hus, hvor der er blevet tænkt på energibesparelser: Energimærke C, hulmursisoleret og tre-lags ruder i vinduer og døre.
Alle disse tiltag gør, at huset opvarmes til omkring 16.000 kr. om året i fjernvarme med 4 personer boende.
Østervrå er en dejlig by med både skole og daginstitution, en stor hal med svømmehal og flere gode indkøbsmuligheder. Det er også vigtigt at nævne, at der er gode busforbindelser til Frederikshavn, Brønderslev, Sæby og Hjørring - og den korte afstand til motorvejen betyder, at du på under 40 minutter kan være i centrum af Aalborg.
Boligens areal: 180 m2
Værelser: 4
Grundareal: 978 m2
Ejerudgift i måneden: 1.065
Bestil en gratis salgsvurdering