Adresse: Skærumvej 17, Lendum, 9870 Sindal
Pris: 995.000
Her får du en super hyggelig og renoveret villa med mange skønne detaljer.
Boligen består af et bryggers med fin plads til vaskemaskine og tørretumbler samt bordplads til vasketøjet mv. Et nyt badeværelse blev lavet i 2023 med muret brus og skabsarrangement.
Det hvidmalede fyldningskøkken er i åben forbindelse med kombineret opholds- og spisestue - her er god plads og dejligt lys fra alle sider, og den hvide biopejs giver en rigtig god stemning til rummet.
På stueplan er der også et værelse med udgang til gårdhaven, som er et kapitel for sig selv - her er der et hyggeligt havehus/pavillon, hvor man kan nyde en kop kaffe eller hygge sig med en bog eller lignende - gårdhaven kan afskærmes fra vejen med sidevejs rullegardiner, så man kan være ugeneret.
På 1. sal rummer boligen endnu en stue, hvor man let vil kunne indrette endnu et værelse, hvis man ønsker det, samt et dejligt stort soveværelse med walk-in og skydedørsskabe.
I stueplan er der gulvvarme, og boligen har indlagt fjernvarme.
Udhusene består af en garage med god lofthøjde samt en særskilt garage/udhus/gildesal, hvor der er indrettet grovkøkken og ekstra toilet med håndvask - fra gildesalen er der adgang til gårdhaven og til en hyggelig overdækket terrasse bag garagen, og der er en trappe til en stor tagterrasse med udsigt over området.
I gildesalen er der en brændeovn og en luft til luft-varmepumpe, så der er god mulighed for at holde familiefesten her.
Bygningerne står med vandskuret facade, og køberen kan selv tage stilling til, hvilken farve huset skal have. Der er hvide bondehusvinduer i boligen, og der er et rødt tegltag på både boligen og garagerne.
Et super hyggeligt hus, som bestemt er et besøg værd!
Boligens areal: 125 m2
Værelser: 2
Grundareal: 542 m2
Ejerudgift i måneden: 1.038
Bestil en gratis salgsvurdering