Historien om Tidemandsholm

Gården Tidemandsholm hed indtil sidste halvdel af 1500-tallet Kartofte. Gården var oprindelig opkaldt efter gårdens placering langs en kærstrækning mellem højdedrag, men den fik sit nuværende navn efter Inger Markorsdatter Tidemand, der ejede gården i sidste halvdel af 1500-tallet.

Bygningens karakteristika

Tidemandsholms trefløjede hovedbygning, der åbner sig mod vest mod den trelængede avlsgård, er omgivet af voldgrave. Alle tre fløje er i én etage, og det hvidpudsede anlæg har rødt tegltag. Alle tre fløje er opført i 1879 af Chr. August Bendtz.

Hovedfløjens østvendte facade er karakteriseret af et højt tårn i tre etager, og dette tårn er opført i 1917.

Hovedbygningen er ikke fredet.

Umiddelbart vest for hovedbygningen ligger avlsgården, der er opført i 1912, men løbende er blevet udvidet og fornyet, bl.a. mellem 1952 og 1962. Arbejdet blev ledet af arkitekt Niels Gaarden.

Avlsbygningerne er ikke fredede.

Der findes vandfyldte grave på fire sider af hovedbygningen med en åbning mod avlsgården.

Tidemandsholms ejere

Tidemandsholm var underlagt Børglum Kloster, da den første gang blev nævnt i kilder fra 1469. Sammen med tre andre større gårde var Tidemandsholm en "fri gård" (hvilket betød, at den var fritaget for kongelige skatter og kun betalte afgift til klosteret).

I tiden under klosteret var gården forlenet til en række skiftende adelsmænd.

Ved Reformationen i 1536 overgik Tidemandsholm til Kronen.

Kort før Reformationen havde Stygge Krumpen, der var biskop i Børglum Stift, imidlertid tildelt sin slægtning, der hed Mogens Mogensen Juel denne gård.

Netop han bevarede gården i forlening, og overtog i 1572 gården i forbindelse med et mageskifte (byttehandel) med Kronen. Det var Juels anden hustru, Inger Markorsdatter Tidemand, der gav gården dens nuværende navn.

I 1606 solgte Inger Tidemand så gården til sin tidligere svigersøn Mogens Kaas, og det var formentligt ham, der anlagde de vandfyldte grave, som endnu omgiver gården.

I 1634 solgte Mogens Kaas gården til sin søn Markos Kaas, der endte sine dage på Læsø, som han var flygtet til pga. svenskernes besættelse af Jylland.

Enken, Anne Stygge, sikrede gården skattefrihed i 1688. Samme år under Christian V's matrikel, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev Tidemandsholms værdisat til 27 tdr. hartkorn (en hartkorn er lig med 8 skæpper).

Anne Stygge efterlod sig ingen børn, og Tidemandsholm blev ved hendes død splittet mellem flere arvinger, herunder Johan Urne.

Netop Johan Urne samlede i årene 1690 til 1694 de øvrige andele på egne hænder, hvorved gården atter fik én ejer. Han var imidlertid ikke gift og ved hans død blev gården derfor delt mellem hans otte niecer.

Én af disse niecer var Margrethe von Mühlheim. Hun var gift med kaptajn Henrik Unger, som mellem 1701 og 1704 udkøbte sin kones medarvinger. Parret boede ikke selv på gården, men drev den ved en foged.

I 1733 solgte Johan Urne Tidemandsholm til sin svigersøn Erik Axelsen Arenfeldt.

Arenfeldt bortsolgte en del af fæstegodset og solgte i 1746 hovedgården med det resterende gods til Hans Nikolajsen Boye, hvorved Tidemandsholm gled ud af adeligt eje.

De næste 150 år er præget af hurtige ejerskifter og mange ejere, bl.a. Johannes Chr. Brønnum, som afhændede det meste af fæstegodset omkring 1800. Ved flere af ejerskifterne skete der det, at gården kom tilbage til sælgeren, da køberen ikke var i stand til at gennemføre købet.

Andreas Chr. Schandorph videresolgte gården til Jens Albrechtsen, som frasolgte flere parceller inden han videresolgte hovedparcellen i 1837.

Også i 1900-tallet blev gården flere gange delt op i flere parceller og udstykket.

Ejerrække Oversigt