Tårs er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tårs er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Rigspolitiet – Coronavirus/covid-19 i Danmark
Overblik over de seneste nyheder og anvisninger om coronavirus/covid-19 fra de danske myndigheder.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk
Nordjyllands Politi – Første sigtelse i Nordjylland – cafe trodser forbud
Nordjyllands Politi har den 2. april sigtet en cafeejer i Vesthimmerlands kommune for at holde åbent trods det midlertidige forbud grundet coronavirus/covid-19.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 2. april
Nordjyllands Politi – To narkohandlere varetægtsfængslet i fire uger
Operative efterforskere fra Nordjyllands Politi anholdt i går to narkohandlere i Aalborg. Begge blev den 2. april varetægtsfængslet i fire uger efter et lukket grundlovsforhør.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 2. april
Nordjyllands Politi – 50-årig mand fra Aalborg sigtet efter ransagning
Nordjyllands Politi foretog tirsdag den 1. april en ransagning i Aalborg hos en 50-årig mand, der var i besiddelse af narkotika med salg for øje. Manden blev sigtet og erkendte forholdet.
Klik her for at læse mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 1. april
Aalborg Sv – narkobilist kørte i grøften
Torsdag den 2. april om morgenen kørte en mand i 50’erne i grøften ved Ny Nibevej i Aalborg Sv. Manden kom kørende ad vejen mod øst, da han kørte i rabatten syd for vejen og mistede herredømmet over sin personbil. Han kørte derefter ud i den grøft, der er anlagt nord for vejen. En beredskabspatrulje tilsendt stedet kunne heldigvis konstatere, at manden ikke havde lidt skade. Bilen led dog mindre materielle skader.
Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Derfor blev han sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og kørt til skadestuen med henblik på at få taget en blodprøve.
Aalborg Øst – narkopåvirket bilist anholdt
En 25-årig mand førte personbil ad Hadsundvej i Aalborg Øst onsdag den 1. april om aftenen. Her blev han standset af en patrulje til et rutinetjek grundet mistanke til påvirket kørsel. En narkometertest blev udført med manden. Testen gav positivt udslag for, at manden var påvirket af stoffer. Derfor blev han sigtet og anholdt for narkokørsel.
Aalborg Sv – uberettiget adgang til computer
En 19-årig mand i Aalborg Sv blev udsat for, at en gerningsmand fik adgang til hans computer ved hjælp af en keylogger. Den uberettigede adgang til mandens computer fandt sted onsdag den 25. marts om eftermiddagen.
En keylogger er en form for spyware, som registrerer, hvilke taster du trykker på. En keylogger kan bruges til at opfange adgangskoder eller personlige oplysninger.
Klik her for at læse om spyware på Borger.dk, og hvordan du beskytter dig mod det
Svenstrup J – værktøj stjålet ved indbrud
Mellem mandag den 30. marts kl. 09:00 og onsdag den 1. april kl. 07:00 blev en skurvogn udsat for indbrud i Svenstrup J. Indbrudstyven(e) fik adgang til huset ved at rykke døren til skurvognen af. Blandt de stjålne genstande var to vinkelslibere og en arbejdsradio.
Har du set mistænkelig færden i Svenstrup J? Kontakt politiet på 114.
Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Aalborg – indbrud i lejlighed
En lejlighed på Engtoftevej i Aalborg blev udsat for indbrud onsdag den 1. april kl. 17:45-18:15. Indbrudstyven(e) fik adgang til lejligheden ved at bryde et soveværelsevindue op. Blandt de stjålne genstande var sølvtøj og en lampe. Tyven(e) forlod gerningsstedet ad en kælderdør.
Har du set mistænkelig færden på Engtoftevej i Aalborg? Kontakt politiet på 114.
Dronninglund – indbrud i værksted
Et værksted blev udsat for indbrud i Dronninglund torsdag den 2. april kl. 02:50. Indbrudstyven fik adgang til værkstedet ved at bryde vinduet til et badeværelse op med et koben. Et fladskærms-TV blev stjålet. Tyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren til værkstedet.
Har du set mistænkelig færden i Dronninglund? Kontakt politiet på 114.
Sådan undgår du indbrud i erhverv – 3 gode råd
- Sikr døre, vinduer og porte mod opbrud med kvalitetssikringsbeslag.
- Sørg for udvendig højt placeret kraftig belysning og videoovervågning i god kvalitet.
- Overvej vagtordning / vagtselskaber.
Storvorde – rude aflistet fra dør ved indbrud
Indbrud i et værksted i Storvorde – dét fandt sted mellem onsdag den 1. april kl. 20:15 og torsdag den 2. april kl. 06:05. Indbrudstyven fik adgang til værkstedet ved at afliste og fjerne ruden til en dør. Ved indrækning kunne døren derefter åbnes indefra. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over de stjålne genstande. Tyven forlod gerningsstedet ad døren med den aflistede rude.
Har du set mistænkelig færden i Storvorde? Kontakt politiet på 114.
Vær med til at forebygge kriminalitet og undgå ulykker
– Læs mere om diverse former for kriminalitetsforebyggelse, og hvordan du fx undgår trafikulykker.
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
Overblik over de seneste nyheder og anvisninger om coronavirus/covid-19 fra de danske myndigheder.
SikkerTrafik.dk – Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik forebygger trafikulykker ved at påvirke viden, holdning og adfærd ved hjælp af undervisning, rådgivning og kampagner.
DKR.dk – Det Kriminal Præventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd giver gode råd om, hvordan man undgår kriminalitet. DKR samler og formidler teorier og baggrundsviden om kriminalitet og forebyggelse.